Terapi

banner8

HVORFOR TERAPI?

VED LIVSKRISER

De fleste mennesker bliver motiverede til at gå i terapi når deres liv er i krise. Det kan være efter skilsmisse, ved arbejdsløshed, efter alvorlig sygdom, på grund af ensomhed, angst eller depression eller ved en generel følelse af magtesløshed eller håbløshed.

I terapien arbejder vi sammen om at afdække problemerne. Vi finder de ubevidste ressourcer der er i et hvert menneske og som kan bringe mennesket tilbage på sporet og ind i en udvikling der åbner nye livsmuligheder. Vi arbejder med samtale, men også med drømme, tegning og kropssansning der åbner op for de ubevidste ressourcer.


VED SELVUDVIKLING I VIGTIGE FASER I LIVET

Står du over for eller er midt i vigtige faser eller udfordringer i livet? Skal jeg gifte mig med x og skal vi have børn? Hvilken karrierevej skal jeg vælge? Tør jeg kaste mig ud dette projekt? Hvordan får jeg en bedre adgang til min kreativitet? Hvor er jeg overhovedet på vej hen i mit liv? Hvordan skal jeg forvalte mit liv på efterløn eller som pensionist?

Ved at arbejde med samtale, ved at undersøge hvad der sker i dine drømme, arbejde med tegninger og kropssansninger undersøger vi den information der er i det ubevidste. Du finder på den måde frem til, hvad der er det rigtige for dig.

Den integrerede terapi kan hjælpe dig til at opdage muligheder i dig selv du ikke vidste du havde og til at integrere forandringer på en harmonisk måde.

Det terapeutiske arbejde er baseret på min uddannelse i integreret psykoterapi og kybernetisk psykologi og mine erfaringer fra min praksis. Jeg trækker også på mit eget langvarige terapiforløb hos Lene Vedfelt og mine erfaringer fra en lang karriere som forsker og som leder.


HVOR LANG TID SKAL JEG GÅ I TERAPI?

Vi kan planlægge korte afklarende forløb. Du kan også vælge, at gå i et længere forløb der giver mulighed for mere omfattende forandringer.


JEG BRUGER FØLGENDE METODER I TERAPIEN

  • Samtaler
  • Drømme
  • Meditation
  • Mindfulness
  • Kreativ terapi
  • Kropsterapi og kropsbevidsthed
  • Kognitive metoder


PRISER

Individuel terapi:
En terapisession er på 70 min og koster 700 kr.
400 kr. hvis du er studerende, arbejdsløs, på efterløn el. lign.

Drømmekurser:
1500 kr. for et forløb på 5 gange

Meditationsundervisning:

Efter aftale

Terapien er selvfølgelig under tavshedspligt efter de etiske regler der gælder for Psykoterapeutforeningen.